Asger Jorn - Vejrum 1914 - Aarhus 1973

Permanent repræsenteret hos Heede & Moestrup / Always represented at Gallery Heede & Moestrup - www.HeedeMoestrup.dk

Asger Jorn - litografi med akvarel


 

Asger Jorn - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

 

Asger Jorn - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

 

Item_FULL.jpg

Asger Jorn - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

 

Item_FULL.jpg

Asger Jorn - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

 

Asger Jorn - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

 


Литография - Asger Jorn - Die zwei Elemente

Asger Jorn - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

 

Литография - Asger Jorn - Clair-Obscur

Asger Jorn - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

 

Литография - Asger Jorn - Tendresse ratée

Asger Jorn - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

 

Литография - Asger Jorn - Sujet romantique

Asger Jorn - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

 

Литография - Asger Jorn - Untitled

Asger Jorn - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

 

Литография - Asger Jorn - Drame romantique

Asger Jorn - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

 

Литография - Asger Jorn - Dieu chantant de la bouteille

Asger Jorn - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

 

Литография - Asger Jorn - Le chat qui rit

Asger Jorn - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

 

Литография - Asger Jorn - Barbarie au clair de lune

Asger Jorn - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

 



Asger Jorn Originalgrafik



Co-founder of Cobra (Paris 1948)

of the International Movement for an Imaginist Bauhaus (Villars Chézières 1953)

and of the Situationist International (Cosio d'Arroscia 1957)

promoter of the International Encounters of Ceramics (Albisola 1954)

MOSTRE 1962

First oneperson exhibition in US, Lefebre Gallery, New York. 1964

"Painting and Sculpture of a Decade: 1954-1964," Tate

1964-65 Retrospective, Kunsthalle Basel (travelled to Amsterdam, Humlebaek)

1965 Galerie Rive Gauche, Paris

1966 Ended activities of Institute of Vandalism toconcentrate on painting

1973 Retrospective, Kestner-Gesellschaft, Hannover (toured Europe)

1991 Galerie Michael Haas, Berlin

1992 Galleri Faurschon, Copenhagen

1993 Museum of Art, Fort Lauderdale, Florida; André Emmerich Gallery, New York

1994 Retrospective, Stedelijk

1994-95 Kupferstich-Kabinett der Staatlichen Kunstsammlungen, Dresden (travelled to National Gallery of Prague, Palais Kinsky)


fra

http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=974&wsektion=alle

 

Genealogi:

Jorn, Asger Oluf, 1914-1973.

*3.3.1914 i Vejrum, †1.5.1973 i Århus, urne på Grötlingbo Kgrd., Gotland, Sverige.

Navneskift fra Jørgensen 1946. Forældre: Førstelærer Lars Peter J. og lærer Maren Nielsen. ~1° 1939 med kommunelærer Emma Kirsten Lyngborg Jensen, *22.1.1912 i Bindslev, Vendsyssel (navneskift 1932), †5.1.1995 i Rødovre, datter af gårdbestyrer Søren J. og Thora Anine Lyngborg. Ægteskabet opl. ca. 1950. ~2° 23.5.1951 i Silkeborg med Maatje van Domselaer, *12.4.1920 i Nijkerk, Holland, datter af komponist Jacob van D. og musikpædagog Maaike Middelkoop. Ægteskabet opl. 1971. ~3° 3.2.1973 i Århus med Eugenie Barbara Schultz, *13.9.1939 i Bernburg, Østpreussen.

 

Uddannelse,

Acad. Contemporaine, Paris (Fernand Léger) 1936-37; Kunstakad. Kbh. (Aksel Jørgensen) 1938-40.
 

Rejser og udlandsophold,

Paris 1936-37, 1938, 1939, 1946, 1950-51; Frankrig og Tunis 1947-48; Schweiz 1953-54; Albisola, Italien 1954; bosat i Paris fra 1955, med hyppige rejser over hele Europa; Bahrein, Egypten 1960; Mexico 1966; Japan og Fjernøsten 1970.
 

Stipendier og udmærkelser,

Akad. 1951-52, 1955; Eckersberg Med. 1962 (afslået); Guggenheim Internat. Award 1964 (afslået); Prins Eugen Med. 1970.

Udstillinger,

Frie jyske malere, Silkeborg Bibl. 1933;

KE 1937-40;

Societé des artistes indépendants, Paris 1937;

Linien 1937;

Teltudst., Bellevue, 1941;

Corner og Høst 1942;

Høst 1943-45, 1948;

Elna Fonnesbech-Sandbergs Saml., Tokanten, Kbh. 1944;

Ung da. Kunst 1945, 1950;

Abstrakt Kunst i Danm., Oslo, Göteborg 1947;

Les Surindépendants, Paris 1948-52;

La fin et les moyens, Bruxelles 1949;

Art Experimental (Cobra), Stedelijk Mus., Amsterdam 1949;

Spiralen 1949-53;

Bien. of Contemporary Color Lithography, Cincinnati 1950, 1952;

Cinq peintres de Cobra, Gal. Pierre, Paris 1951;

2e Expo. internat. d'art experimental (Cobra), Palais des Beaux- Arts, Liège 1951;

Anna og Kresten Krestensens Saml., Charl.borg 1952 m.fl.;

Elise Johansens Saml., Århus 1953, Stat. Mus. for Kunst 1954-55;

Kunsten 1954, Charl.borg, 1954;

Pittsburgh Internat. Exhib., Carnegie Inst. 1955, 1958, 1968, 1971;

Kunsten 1955, Charl.borg 1955;

Gal. Taptoe, Bruxelles 1956, 1957;

50 ans d'art moderne, Bruxelles 1958;

Documenta, Kassel II, 1959, III, 1964;

Vitalità nell'arte, Pal. Grassi, Venezia 1959;

Arte e Contemplazione, 1961;

verdensudst., Seattle 1962;

Zeugnisse der Angst, Darmstadt 1963;

Visione colore, Pal. Grassi, Venezia 1963;

Idole und Dämonen, Mus. des 20. Jahrh., Wien 1963;

bien., Venezia 1964;

Guggenheim Internat. Award 1964, N.Y. 1964;

Salute to Denmark, Lefebre Gal., N.Y. 1964;

Cobra, Charleroi 1965;

Peggy Guggenheim Coll., Tate Gal., London 1965;

Salon de Mai, Paris 1966-67;

Campo Vitale, Pal. Grassi, Venezia 1967;

Erker Presse, St.Gallen 1972;

Asger Jorn in Silkeborg, Kunsthalle, Bern 1981;

Jorn-Wemaëre, Gal. Moderne, Silkeborg 1982, 1984;

Cobra 1948-51, Musée d'art moderne de la ville de Paris m.fl. 1982-83;

Cobra (Stuivenberg Coll.), Caracas 1984 m.fl., sidst Liège 1993;

Uit het noorden, Stedelijk Mus., Eindhoven 1984;

Et tous ils changent le monde, Mus. d'art contemporain, Lyon 1993.

Separatudstillinger: Gal. Dam & Fønns, Kbh. 1938 (s.m. Pierre Wemaëre);

Pustervig Kunsthdl., Kbh. 1942;

Macholms Kunsthdl., Kbh. 1944;

Gal. Breteau, Paris 1948;

Birchs Kunsthdl., Kbh. 1949-50, 1953, 1955, 1960, 1964, 1969, 1972;

Silkeborg Kunstforen. 1949 (s.m. Erik Raadal, S. Hjorth- Nielsen, M. Kaalund-Jørgensen);

Kunstforen., Kbh. 1953 (s.m. Frede Christoffersen og Knud Nielsen);

Gal. l'Asterisco, Rom 1954;

Kunstindustrimus., Kbh. 1955;

Gal. del Naviglio, Milano 1955;

Gal. Taptoe, Bruxelles 1956;

Notizia, Torino 1956, 1960;

Il Prisma, Torino 1957;

Gal. Rive Gauche, Paris 1957 (s.m. Arnaud), 1958-60, 1962-63, 1965, 1967;

ICA, London 1958;

Gal. van de Loo, München 1958, 1960 (s.m. Rol d'Haese), 1965, 1968, 1973, 1976, 1989;

Gal. Hybler, Kbh. 1960;

Quatre Saisons, Paris 1960;

La Medusa, Rom 1961;

Studenterforen., Århus 1961 (s.m. Robert Jacobsen);

Arthur Tooth & Sons, London 1961, 1966, 1971;

Lefebre Gal., N.Y. 1962, 1967, 1970, 1972, 1976-77, 1983;

La Strada, Silkeborg og Silkeborg Mus. 1964;

Kunsthalle Basel 1964 (s.m. E. Dodeigne);

Stedelijk Mus., Amsterdam og Louisiana 1964-65;

Gal. Burén, Sth. 1965;

Kunstforen. Bergen, Trondheim, Göteborg, Lund 1965-66;

Gal. Jeanne Bucher, Paris 1967, 1969-72;

Gal. Arte Borgogna, Milano 1969, 1970, 1972, 1990;

Gal. Im Erker, St. Gallen 1971;

Lens Fine Art, Antwerpen 1972;

Kestner Gesellschaft, Hannover m.fl., sidst Louisiana, 1973;

Gal. Narciso, Torino 1973, 1983;

Gal. Moderne, Silkeborg 1973-75, 1977, 1982, 1984, 1986, 1990;

CNAC, Paris 1973;

Gruenbaum Gal., N.Y. 1974, 1977;

Kunsthalle, Darmstadt 1976;

Kobberstiksaml., 1976-77;

Gal. Ariel, Paris 1978, 1990;

Musée d'art moderne de la ville de Paris 1978;

Henie-Onstad Kunstsenter, Høvikodden 1979;

Kunsthalle Bern 1981;

Guggenheim Mus., N.Y. m.fl. 1982-83;

Lenbachhaus, München 1987;

Musée contemporain, Nîmes 1987;

Jorn e Albisola, Albisola 1988;

Jorn Keramik, Silkeborg Kunstmus. og Staatl. Kunstsamml., Karlsruhe 1991;

Stedelijk Mus., Amsterdam, Louisiana, m.fl. 1994-95.
 

Værker,

Det grønne skæg (1939, Silkeborg Kunstmus.); Små ting (1940, Nordjyll. Kunstmus.); Titania II (1940-41, Louisiana); Årstiderne I-VI (1941-42, Silkeborg Kunstmus.); Konge i underverdenen (1942, Nordjyll. Kunstmus.); Gofs Kalki (1943, smst.); Røde hekse (1944, Fyns Kunstmus.); Trolden og fuglene (1944, Silkeborg Kunstmus.); Guganaga (1945, Aarhus Kunstmus.); Saxnäs (1946, Stat. Mus. for Kunst); Lyksalighedens have II (1947, Nat.gal., Berlin); Automolok (1948, Silkeborg Kunstmus.); Det store tog (1948-50, Stat. Mus. for Kunst); Ørnens ret (1950, Nordjyll. Kunstmus); Som vårens offer (1952, smst.); Såret vilddyr II (1952, Silkeborg Kunstmus.); Pastorale (1952, Stat. Mus. for Kunst); Skt. Hans (1952, Aarhus Kunstmus.); Af den stumme myte, opus 2 (Silkeborg Bibl.); samme, opus 7 (smst.); Livshjulet (1952-53, smst.); Mit slot i Spanien (1954, Stat. Mus. for Kunst); La ville des tours d'ivoire (1955, Mus. Boymans-van Beuningen, Rotterdam); Drama (1955, Mus. de Picardie, Amiens); Les sorcières de Pozzo Garita (1955, Nat.gal., Berlin); Guillaume Apollinaire (1956, Stedelijk Mus., Amsterdam); Nocturne II (1956, Silkeborg Kunstmus.); La grande victoire (1956, smst.); Lettre à mon fils (1956-57, Tate Gal., London); Le timide orgueilleux (1956, smst.); C'est grace à nous (1957, Henie-Onstad Kunstsenter, Høvikodden); Attention, danger (1957, smst.); Ballet immobile (1957, Nat.gal., Berlin); Choréographie de l'instant (1957, Silkeborg Kunstmus.); Incredible energy (1957, Carnegie Inst., Pittsburgh); Uden titel (1957, Peggy Guggenheim Coll., Venezia); Pesca entre se stesso (1958, Herning Kunstmus.); L'accrochage (1958, Stedelijk van Abbe Mus., Eindhoven); They never come back (1958, Lenbachhaus, München); Verlust der Mitte (1958, Mus. van Hedendagse Kunst, Gent); Ausverkauf einer Seele (1958-59, Guggenheim Mus., N.Y.); Dovre Gubben (1959, Centre Pompidou, Paris); Le canard inquiétant (1959, Silkeborg Kunstmus.); Prete alla Spiaggia (1957-59, smst.); La double face (1960, Louisiana); Stalingrad (1957-60, 1967, 1972, Silkeborg Kunstmus.); Uden titel (1960, Louisiana); Dead drunk Danes (1960, smst.); Green Ballet (1960, Guggenheim Mus., N.Y.); La rose féroce (1961, Gemeentemus., Haag); Donna Vera Prima (1961, Stedelijk van Abbe Mus., Eindhoven); Le ciel jaune (1961, Henie-Onstad Kunstsenter, Høvikodden); Los geht es wieder (1963, Kunsthalle, Kiel); Das böse Jahr (1963, Lenbachhaus, München); Im Flügelschlag der Schwäne (1963, Stedelijk Mus., Amsterdam); Tête de Turc (1967, Centre Pompidou, Paris); La luxure lucide de l'hyperesthésie (1970, Henie-Onstad Kunstsenter, Høvikodden); Sérénité aubaine (1970, Randers Kunstmus.); L'enigme de l'eau glacée (1970, Stedelijk Mus., Amsterdam); Le vent nous emporte (1970, Silkeborg Kunstmus.); Euphorisme (1970, smst.); Memories go past (1971, smst.); Le four carré (1972, Nat.gal., Berlin). Keramik: Relieffer, skulpturer, fade m.v. (91 arb., 1952-71, Silkeborg Kunstmus.). Skulptur: Silkeborg Kunstmus. (10); Henie-Onstad Kunstsenter, Høvikodden (7). Vævninger: L'oiseau dans la fóret (1947, Silkeborg Kunstmus.); Le retour (1948, Vejen Kunstmus.); Le long voyage (1959-60, Amtsgymnasiet, Århus). Tegninger: Silkeborg Kunstmus. (706 stk., samt skitsebøger); Kobberstiksaml.; Henie-Onstad Kunstsenter, Høvikodden. Grafik: Silkeborg Kunstmus. (438, samt variant- og prøvetryk); Kobberstiksaml.; Vejle Kunstmus. Desuden en lang rk. ill. bøger og litt. arbejder (opført i Hofman Hansen: Bibliografi, 1988).
 

Biografi,

Asger Jorns første malerier var inspireret af bl.a. Axel Bentzen og William Scharff, som han så på en udstilling i Silkeborg i 1932. Han lærte personligt Martin Kaalund-Jørgensen at kende og blev ligeledes påvirket af denne.

 Sideløbende med maleriet udførte J. en række linoleumssnit med politisk og satirisk indhold. Efter afsluttet lærereksamen rejste han i 1936 til Paris, hvor han blev optaget som elev af Fernand Léger på dennes Académie Contemporaine. Her blev han skolet i en systematisk billedopbygning og i præcis tegning efter opstillinger og model. Som assistent for Le Corbusier under verdensudstillingen i 1937 udførte han forstørrelser af barnetegninger, og for Léger, sammen med to andre elever, det store maleri Le transport des forces efter Légers skitse.

J. blev snart optaget af surrealismen som udformet af Max Ernst og Miró. Ved krigsudbruddet sluttede J. sig nært til Egill Jacobsen, Carl-Henning Pedersen, Ejler Bille og arkitekt Robert Dahlmann Olsen, der alle indgik i tidsskriftet Helhestens inderkreds. Bladet blev forum for dansk eksperimenterende kunst og udkom 1941-44.

I Høstudstillingen forenedes på J.s initiativ op til krigen de fleste af de kunstnere, der arbejdede spontan-abstrakt. J. prøvede fra 1940-45 at forene de surrealistiske tendenser med den koloristiske tradition i dansk kunst fra Grønningen-generationen. Han brugte ofte fugleskikkelser og maskefigurer som metaforer i billeder af erotisk indhold. I større, mere sammensatte kompositioner forenede han træk af landskabsmaleri med de associative figurer fra de mindre billeder.

I 1946 vendte J. tilbage til Paris og blev under nye ophold der i de følgende år stadig mere involveret i det europæiske kunstliv. Det førte 1948 til dannelsen af sammenslutningen Cobra på initiativ af J. og den belgiske digter Christian Dotremont.

I efteråret 1949 malede J. s.m. Carl-Henning Pedersen store vægdekorationer i Arkitekthytten, Bregnerød (nu forsvundet) under en international konference for Cobra. Derpå fulgte en række dystre, sort-brune Krigsvisioner (1950) og kompositioner med dramatiske dyre- og maskefigurer i kraftigere kolorit. 1951-52 måtte J. lade sig indlægge på tuberkulosesanatoriet i Silkeborg. Efter udskrivningen malede han en udsmykning til biblioteket i Silkeborg, hvori han opsummerede efterkrigsårenes indflydelse fra Munch, ligesom han arbejdede på sin serie store årstidsbilleder.

Inden han i efteråret 1953 forlod Danmark, udførte han henved 250 keramiske arbejder hos pottemagere på Silkeborg-egnen, nogle af dem skulpturelt udformede vaser og krukker. Under rekreationsophold i Schweiz fik han forbindelse med den italienske maler Enrico Baj og bevægelsen Arte nucleare i Milano. J. lod sig inspirere af de nye strømninger i europæisk kunst, der under navnet tachisme netop var brudt igennem. De indebar en opløsning af maleriet i stoflige elementer.

J. parrede det med det keramiske udtryk i en serie relieffer m.v., udført i Albisola nær Genova 1954-55, hvor han også søgte at skabe en ny international gruppe i slægt med Cobra. Hans maleri bevarede dog en stærk figuration, trods den stoflige dyrkelse. Henimod 1958 havde han fået en ny frihed i opbygningen af billedet og forenede nu alle de elementer, han havde dyrket siden 30rne i et personligt, ekspressivt billedsprog. Koloristisk behandling af farven i slægt med både fransk og dansk tradition, stoflighed, spontan penselføring, og figurlige associationer virkede sammen ved tilblivelsen af bevidst flertydige billeder.

I 1958 kulminerede J.s beskæftigelse med det keramiske materiale i den 30 meter lange og 3 meter høje udsmykning af Statsgymnasiet i Århus, udført i Albisola. Jorn fulgte dette kæmpeværk op med en gave, en 14 meter lang gobelin, udført sammen med Pierre Wemaëre og en gruppe vævere. Samtidig malede han sit hovedværk, det store billede Stalingrad.

I 1960erne slog J. igennem hos gallerier i Tyskland, England, Frankrig og Italien. Han brugte sin økonomiske frihed dels til at videreføre opbygningen af en stor kunstsamling på museet i Silkeborg, dels til forberedelsen af op til 32 bind om skandinavisk kunst fra oldtiden til middelalderen, hvert bind med over 300 gengivelser. Planen måtte opgives i 1966, men J. fortsatte med at skrive om udvalgte emner inden for dette felt, ligesom han under arbejdet med serien skrev flere bøger med æstetisk, politisk, økonomisk og filosofisk indhold. I de sidste år koncentrerede han sig om maleri, grafik og skulptur.

Han levede skiftevis i Frankrig og Italien og gjorde hyppige rejser over hele Europa. Hans billeder blev præget af en mere intens kolorit, motiver og figurer fra tidligere tid fik nye, associative betydninger. Ved sin død arbejdede han på en bog om sagnfiguren Didrik. J. blev begravet på Gotland, som en tribut til den passion for skandinavisk kunst og kultur, der havde været en så vigtig drivkraft i hans liv.
 

Litteratur
 

Guy Atkins: A.J., London, 1964; Virtus Schade: A.J., 1965, 1967; Guy Atkins (med Troels Andersen): I. Jorn in Scandinavia, 1968; II. The Crucial Years, 1977; III. The Final Years, 1980; IV. Supplement, 1986 (værkfortegn. over malerier, udst.fortegn., bio- og bibliografi); Ezio Gribaudi: Jorn/Cuba, Torino, 1979; Mario Micheli: Jorn Scultore, Milano, 1973; Ezio Gribaudi (red.): Le jardin d'Albisola, Torino 1974; Jürgen Weihrauch (red.): A.J., Werkverzeichnis Druckgraphik, München, 1976; René Renne, Claude Serbanne m.fl.: Tegn. af A.J., 1979 (da. og fra. udg.); Ann- Charlotte Weimarck: Nordisk Anarkism, A.J. och projektet 10.000 års nordisk folkkonst, Åhus 1980; Aksel Evin Olesen og Troels Andersen (red.): Erindr. om A.J., 1982; Michael Rasmussen (red.): A.J., Tegn. i Silkeborg Kunstmus., 1983; Cras XXXVII, 1984; A.J., Silkeborg Kunstmus. 1985, 1995; Jørgen Aagerup og Guy Atkins: A.J., Som vi husker ham, 1986; Graham Birtwistle: Living Art, A.J.'s comprehensive Theory of Art, Utrecht 1986; Per Hofman Hansen: Bibliografi over A.J.s skrifter, 1988; Baj-Jorn, Lettres 1953-61, St-Étienne 1989; Troels Andersen m.fl.: A.J., keramik, 1991; Troels Andersen: A.J.. En biografi, Årene 1914-1953, 1994.


se

http://en.wikipedia.org/wiki/Asger_Jorn


Images:

http://www.notbored.org/jorn.html


 

www.HeedeMoestrup.dk

Luk vindue/Close window