Per Kirkeby - Originalgrafik - www.HeedeMoestrup.dk

Kirkeby, Per

fra WEILBACH, dansk kunstnerleksikon (www.KID.dk)

Genealogi:

Kirkeby, Per, *1938, maler, billedhugger og forfatter.

*1.9.1938 i Kbh.

Forældre: Stud.polit., senere civ.ing. Alfred Kirkeby Christensen og Lucy Helga Alice Nisbeth Bertelsen.

~1° 20.4.1965 med Jonna Elisabeth Therkelsen, *7.6.1942 i Kbh. Ægteskabet opl.

~2° 30.8.1979 på Fr.berg med produktionsleder Vibeke Windeløv, *22.12.1950 smst.

Uddannelse:

Cand.mag i geologi, Kbh. Univ. 1964;

Den eksperimenterende Kunstsk., Kbh. 1962-66.
 

Rejser og udlandsophold:

Grønland 1958, 1959, 1965, 1969, 1972, 1980; N.Y. 1966; Mexico og USSR 1971; Middelhavet med "Nordkaperen" 1974; Island 1976; Tyrkiet 1977; Sydvestlige USA 1978; Haiti 1982; Australien 1986; Bali 1987; talrige rejser i Europa fra beg. af 1980erne.

Stipendier og udmærkelser:

Stat. Kunstfond, det 3-årige stip. 1965; Dagmar og Henrik Starckes legatbolig; Akad. st. guldmed. 1968; Zach. Jacobsen 1970; Villiam H. Michaelsen 1977; Eckersberg Med. 1982 (afslået); Thorvaldsens Med. 1987; Prins Eugén Med. 1990; Arthur Köpckes Ærespr. 1993.
 

Stillinger og hverv:

Medl. af Akad.rådet 1968 (udtrådt 1969); prof. ved Kunstakad., Karlsruhe 1978-89; medl. af Det da. Akad. fra 1982; medl. af Det da. Filminst. best. 1983 (udtrådt 1987); prof. ved Kunstakad., Frankfurt 1989.

Udstillinger:

Sommerudst. 1962-63; Den eksperimenterende Kunstsk. 1962- 63, 1967; Biludst., Kbh. Hovedbibl. 1965; Flyver-udst., Den frie Udst. bygn. og Lunds Konsthall 1965; Charl. Eft. 1965; Ungdomsbien., Louisiana 1966; KE 1966-68; Göteborgs Konsthall 1967; Ung da. kunsts jub.udst., Den frie Udst. bygn. 1967; Grønningen 1967-69; Charl. Forår 1968; Anonymiteter, Lunds Konsthall 1968; Ateneum, Helsingfors 1968; Tabernakel, Louisiana 1970; Kunstverein, Kunsthalle Köln 1970; Decembristerne 1970-77; Århus Kunstforen. 1975 (s.m. Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard); Arme og Ben nr. 2, Papir, Århus Kunstbygn. 1977; Arme und Beine, Fünf dänische Künstler, Kunstmus. Luzern 1976; bien., Venezia 1976, 1980, 1993; Arme og Ben på Willumsen, Willumsens Mus. 1978; Arme og Ben nr. 4, Tranegården 1980; Après le Classicisme, St. Etienne 1980; A New Spirit in Painting, London 1981; Der Hund stösst im Laufe der Woche zu mir, Moderna Mus. Sth. 1981; Peinture en Allemagne, Bruxelles 1981; Sleeping Beauty, Scandinavia Today, N.Y. m.fl. 1982; Documenta 7, Kassel 1982; bien., Sidney 1982; Blomster til Vejle, Vejle Kunstmus. 1984; Uit het Noorden: Munch, Jorn, Kirkeby, Eindhoven 1984; Skulptur im 20. Jarhhundert, Basel 1984; Von hier aus, Düsseldorf 1984; Anselmo, Long, Kirkeby, Torino 1985; Beuys zu Ehren, München 1986; Zeitlos, Berlin 1988; Balkon mit Fächer, Berlin Bilderstreit, Mus. Ludwig, Köln 1989; Documenta IX, Kassel 1992; Inferno, Stat. Mus. for Kunst 1993. Separatudstillinger: Gal. Admiralg. 20, Kbh. 1964 (s.m. John Davidsen, Ole Knudsen, Bjørn Rønne); Trefoldigheden, Kbh. 1964 (s.m. Ole Knudsen, John Davidsen); Ung da. kunst, Den frie Udst. bygn. 1965; Gal. Jensen, Kbh. 1965; Kælderen, Holbergsg. 10, Kbh. 1966 (s.m. Peter Louis Jensen, Poul Gernes, Bjørn Nørgaard); Jysk Kunstgal., Kbh. 1969-70; Daner-gal., Kbh. 1972, 1975; Tranegården 1972; Gal. Olsen, Fr.cia 1972; Gal. Skt. Petri, Lund 1973; Haderslev Mus. 1973; Gal. Michael Werner, Köln 1974, 1978, 1980, 1982-84, 1986, 1988, 1990, 1992; Kobberstiksaml. og Henie-Onstad Kunstsenter, Norge 1975; Mus. Folkwang, Essen 1977; Kunstraum, München 1978, 1984; Kunsthalle, Bern 1979; Gal. Fred Jahn, München 1980-82, 1985; Ordrupgaardsaml. 1981; Vesthimmerlands Kunstmus. fra 1981; Gal. Springer, Berlin 1982-83, 1993; Stedelijk van Abbemus., Eindhoven 1982; Daad-Gal., Berlin 1983; Vejle Kunstmus. 1983; Kunstverein Braunschweig 1984; Castello di Rivoli, Torino 1984; Mus. d'Art Moderne, Strasbourg 1984; Køge Skitsesaml. 1984, 1993; Fruitmarket Gal., Edinburgh og Douglas Hyde Gal., Dublin 1985; Den frie Udst. bygn. 1985; Whitechapel Art Gal., London 1985; Gal. Knödler, Zürich 1985; Mary Boone & Michael Werner Gal., N.Y. 1985-86, 1988, 1992; Städtisches Abteiberg, Mönchengladbach 1986; Sabine Knust, München 1986, 1990; Mus. Ludwig, Köln 1987; Gal. Maeght-Lelong, Zürich 1987, 1989, 1991; Kunstverein Freiburg 1987; Westfälisches Landesmus., Münster 1987; Centre de Création Contemp., Tours 1987; Mus. St. Pierre, Lyon 1987; Mus. Boymans van Beuningen, Rotterdam 1987; Gent. Kunstbibl. 1987; Silkeborg Kunstmus. 1987; Sophienholm 1988; Bergens Kunstforen. og Nord. Konstcentrum, Helsinki 1989; Mus. Wintherthur 1989; IVAM, Centre Julio Gonzales, Valencia 1989; Bornholms Kunstmus. 1989; Louisiana, Moderna Mus., Sth. m.fl. 1990; Städt. Gal. im Städel, Frankfurt 1990; Gal. Riis, Oslo 1991; Trapholt 1991; Kestner Gesellschaft, Hannover 1992; Ruhrfestspiele, Recklinghausen 1994; Národní Gal., Prag 1994.
 

Værker:

Uden titel (1963, Fyns Kunstmus.); Uden titel (dep. Silkeborg Kunstmus.); Women of the Times (1964, Aarhus Kunstmus.); Mata Hari (1965, Esbjerg Kunstmus.); Det romantiske billede (1965, Stat. Mus. for Kunst); Gustave Moreau I-III (1967, Aarhus Kunstmus.); Et billede af Yucatan (1973, smst.); Jeanne d'Arc (1974-75, smst.); Puuc-pang (1976, Stat. Mus. for Kunst); Mayaarkitektur (1976, Silkeborg Kunstmus.); Forudsigelse om Venedig (1976, Stat. Mus. for Kunst); Den byzantiske ø (1976, smst.); Uden titel (Aarhus Kunstmus.); Uden titel (1978, Bayrische Staatsgemäldesamml., München); Uden titel (1979, Stedelijk van Abbemus., Eindhoven); Uden titel (1980, Silkeborg Kunstmus.); Uden titel (1980, IVAM, Valencia); Uden titel (1981, Sprengelmus., Hannover); Uden titel (1981, Neue Gal., Kassel); Uden titel (1981, Louisiana); Baum (1982, Stat. Mus. for Kunst); Baum- Ingemann (1983, smst.); Ingemann (1983, smst.); Fram (1983, Louisiana); Uden titel (1983, Mus. Ludwig, Köln); Skumring (1983-84, Castello di Rivoli, Torino); Uden titel I-IV (1983-84, Louisiana); Baumgruppe im Landschaft (1987, Kunstmus. St. Gallen); Nature morte (1987, IVAM, Valencia). Udsmykninger: Markedsudvalget og Udenrigspol. Nævns mødelok., Chr.borg (1994). Skulpturer: På Stat. Mus. for Kunst; Louisiana. Akvareller og tegninger: I Kobberstiksaml.; Vejle Kunstmus.; Silkeborg Kunstmus. Grafik: Kobberstiksaml.; Silkeborg Kunstmus. Skriftlige arbejder: (Fortrinsvis essays om kunst): Billedforklaringer, 1968; Hændelser på rejsen, 1971; Flyvende blade, 1974; Naturens blyant, 1978; Bravura, 1981 (tysk udg. Bern-Berlin 1984); Tilløb til Normannerne, 1983 (s.m. Poul Gernes); Naturhistorie, 1984; Rodin Porte de L'enfer, Bern-Berlin 1985; Efterbilleder, 1988; Edvard Weie, 1988; Edouard Manet, 1990; Delacroix, 1991; Turner, 1992; Picasso, 1993; Gauguin, 1994. Billedromaner: Landskaberne, 1969; Personerne, 1970; Vejret, 1972; Under dueblå himmel grå skyer hvide sejl, 1975; Et billedudvalg, 1975; Serie, 1978; Billeder af Haderslev, 1979. Udgivelser af tegninger: Tegninger, 1980; Tegninger II, 1982; Tegninger III, 1983; Kommentarer, 50 tegninger, 1983; Skulpturer, 50 tegninger, 1984; Atlas, 1984; Kommentarer II, 1985; Skulpturer II, 1986; Kommentarer III, 1987; Kommentarer IV, 1989. Film: Stevns Klint og Møns Klint (for DR-TV 1968, s.m. forf. Hans Jørgen Nielsen); Brigitte Bardot (som forannævnte); Dyrehaven (1970, s.m. Jørgen Leth, musik Henning Christiansen); Og myndighederne sagde stop (1972, s.m. Akraluk Lynge); Portræt af Freddie (1972); Normannerne (spillefilm, 1975, s.m. Poul Gernes m.fl.); Asger Jorn (1976).
 

Biografi:

Per Kirkeby debuterede i 1962 med grafiske arbejder og kom samme år til Den eksperimenterende Kunstskole, hvor han modtog undervisning af bl.a. Richard Winther og Paul Gernes. Efter at have afsluttet geologistudiet rejste K. flere gange til det nordligste Grønland, bl.a. på Eigil Knuths ekspeditioner. Siden koncentrerede K. sig helt om kunstnerisk arbejde. Hans gennembrudsbillede var en stor komposition, der sammen med billeder af Paul Gernes og Peter Louis Jensen blev sendt til KE 1963 under mærket "Trækvogn 13". Under indflydelse af den amerikanske popkunst med dens direkte gengivelse af virkelighedselementer, arbejdede K. med silhuetter af figurer, der indgik i et koloristisk rigt nuanceret, abstrakt maleri. Samtidig eksperimenterede han med udstillingsformen og skabte environments, bl.a. i Galerie Jensen 1965. I billederne fra 1960ernes midte indgik, foruden popkunstelementer, gentagelser af geometriske mønstre, f.eks. cirkler, der blev lagt ud over hele kompositionen. I 1966 arbejdede K. med en blanding af environment og maleri i Det blå stakit, en næsten 30 m lang frise, udstillet på Louisiana. Fra samme år stammer en murstensskulptur og et modelhus, der blev udstillet på KE sammen med et blåt træstakit, som afgrænser et kvadrat. Efter en rejse til New York samme år, hvor han bl.a. deltog i performances med Nam June Paik og Charlotte Moorman, forsatte han med environments, ligesom han i efteråret 1966 opførte en happening på en festival i København, hvor også Joseph Beuys deltog. I 1966 udkom digtsamlingen Copyright, den første af en lang række skønlitterære og essayistiske bøger, og i 60erne og 70erne skabte K. et antal film. I hans maleri blev i samme periode de enkle, silhuetagtige motiver fra først i 1960erne opløst i ofte svært genkendelige, antydede billedformer, der lagde stadig større vægt på de spontant-ekspressive elementer. De fleste billeder er udført i samme format og teknik (masonit, 122 x 122 cm, diverse syntetiske farver). Inden for denne begrænsning afprøvede K. vidt forskellige udtryksmuligheder, ofte i serier med samme problematik. Bestemte motiver går igen: Huset, træet, hulen, men det var de koloristiske variationer, der frem for alt optog ham. En tilsvarende systematisk arbejdsform benyttede han i stigende grad i en lang række raderinger, hvor han på samme plade lagde motiv på motiv eller ændrede og udslettede det oprindelige motiv. Denne eksperimentelle række kulminerede i årene op til 1984 med over 400 raderinger. I 1973 opførte K. i Ikast et lille murstenshus, inspireret dels af dansk håndværkstradition, dels af indtryk af maya-ruiner, set på en rejse i 1971. I 1976 arbejdede han på biennalen i Venezia med murstensskulpturer i kombination med billeder og i Luzern med friskulpturer. Herefter blev disse skulpturformer, der antog stadig større dimensioner, et tilbagevendende udtryk. Monumentalskulpturer blev fra 1980erne opstillet i det fri, bl.a. i Ålborg, Gentofte, Års, Waageningen, Münster, Rotterdam, Stuttgart, Kassel, Bremen, Bergen og Humlebæk. K.s udstilling i Galerie Michael Werner, Köln i 1978 blev indledningen til en succesfuld international karriere, der i løbet af 1980erne gjorde ham til en af de toneangivende europæiske kunstnere. Hans arbejder voksede nu i størrelse, og han skiftede materiale, idet han herefter næsten udelukkende har benyttet lærred og pigmentfarve. De landskabelige elementer er blevet tydeligere, men han bygger også store lærreder op med referencer til klassisk europæisk maleri, bl.a. John Flaxman og Arnold Böcklin. Inspirationen fra det internationale miljø har sat spor både i hans kunstneriske og litterære værker. I 1983 fulgte han således gruppen omkring Galerie Michael Werner (Georg Baselitz, A.R. Penck, Jörg Immendorff) og kastede sig ud i udførelsen af en række store skulpturer, modelleret i gips til støbning i bronze. I de store malerier fra slutningen af firserne er sammensmeltningen mellem lyrisk-poetisk naturbetragtning, et ekspressivt udtryk og koloristiske eksperimenter med klangrækker forenet. Undertiden dukker fragmenter af tidligere billeders motivverden op som erindringsglimt. Dette modne billedsprog hos K. er, især i Mellemeuropa, blevet opfattet som værende i slægt med nordisk tradition, fra Edvard Munch og Strindberg til Asger Jorn.
 

Litteratur:

Bøger: John Hunov: P.K. Oeuvrekatalog 1958-1977 over raderinger, linoleumssnit, træsnit, 1979; samme: P.K., plakater, Roskilde Kunstforen. 1982 (med værkfortegn.); samme: P.K., litografier, Sammenslutn. af da. kunstforen., 1983 (med værkfortegn.); Troels Andersen: P.K. Werkverzeignis der Radierungen 1977-1983, Bern-Berlin 1986; Peter Laugesen: Maleren P.K., 1987; Troels Andersen: P.K., (Da. Nutidskunst 1), 1989; Teit Jørgensen og Asger Schnack: P.K., sten papir saks, 1990; Olle Granath: P.K., 1990 (bibliogr. ved Ane Heilskov Larsen); P.M. Hornung i: Kunstværkets krav, 1990, 270-79. Kataloger, periodica m.m.: Henning Christiansen i: Louisiana Revy 3, 1970, 40-42; P.K. Norge, Sverige, Danmark, 1975 (med bibliogr.); John Hunov i: Kunstforum, jan. 1978, 110-26; P.K., Kunsthalle Bern, 1979 (med bibliogr.); Johannes Gachnang i: P.K., Gal. Michael Werner, Köln 1980; samme i: P.K., Eindhoven 1982 (genoptr. i J.G.: Reisebilder, Wien 1985, 137-46); Palle Rønde Møller: P.K. Malerier, Års 1984; Ane Heilskov Larsen i: Cras XLII, 1985 (interview); Palle Rønde Møller: P.K. Diagrammer, Års 1986; Johannes Gachnang i: P.K., Mönchengladbach 1986; samme i: Kunstverein Freiburg 1987; Denys Zacharopoulos i: P.K., Ville de Lyon 1987; P.K., Mus. Ludwig, 1987 (med bibliogr.); Palle Rønde Møller: P.K. Skitser og modeller, Års 1987; samme: Instinktets krystaller, Gent. Bibl. 1987; samme: P.K. Projekt Aars, 1988; P.K., IVAM, Valencia 1989 (med bibliogr.); Ane Heilskov Larsen i: P.K., Tavler, Sophienholm 1988, 8-22 (interview); Troels Andersen i: Eksempler og motiver, 1988, 179-97; Kasper Monrad i: Kunstmus. Årsskr. 1990, 16-23; Ane Heilskov Larsen, Johannes Gachnang, Lars Morell, Carl Nørrested og Asger Schnack i: Louisiana Revy 3, juni 1990 (med overs. over film og bibliogr.); Ane Heilskov Larsen i: P.K., Recklinghausen 1994 (med udførlig bibliogr.).
 

Galleri Heede & Moestrup - www.HeedeMoestrup.dk

Luk vindue/Close window