Richard Mortensen 1910-1993
Permanent repræsenteret hos Heede & Moestrup / Always represented at Gallery Heede & Moestrup - www.HeedeMoestrup.dk
fra www.kid.dk
weilbach
Genealogi:
Mortensen, Richard Strange, 1910-1993, maler. *23.10.1910 i Kbh., †6.1.1993 i
Ejby ved Kirke Hyllinge. Forældre: Sergent, senere toldvagtm. Hans Hjalmar M. og
Clara Jenny Sophie Jensen. ~1° 1940 med Doris Nielsen, * ml. 1908 og 1918 i
Sakskøbing(?), datter af læge Peter Gustav N. og Henriette Dorothea Carlsen.
Ægteskabet opl. 1942. ~2° 15.7.1945 med forfatteren Sonja Hauberg, *5.3.1918 på
Fr.berg, †2.8.1947 i Kbh., datter af ark. Harald Theodor Christian H. og Anna
Giersing. ~3° 23.11.1965 med Inger Margrete (kaldet Charlotte) Hartman, f.
Christensen, *9.2.1920 i Ejby, datter af Frederik C. og Anne Jensen.
S.J.A.
Uddannelse,
Rejser og
udlandsophold,
Stipendier
og udmærkelser,
Stillinger
og hverv,
Udstillinger,
Værker,
Biografi,
Litteratur
Uddannelse:
Helge Helmes malersk. 1930; Bizzie Høyers tegnesk. 1931; Kunstakad. Kbh. (Sigurd
Wandel, Aksel Jørgensen) 1931-32.
Rejser og udlandsophold:
Berlin 1931; Paris 1937; bosat i Frankrig 1947-64; adsk. rejser i Europa efter
1950.
Stipendier og udmærkelser:
Edvard Munch 1946; Eckersberg Med. 1949; Prix Kandinsky 1950; Prins Eugen Med.
1967; Ordre des Arts et Lettres (Chevalier 1967, Officier 1984, Commandeur
1989); Thorvaldsens Med. 1968; Grand Prix d'Honneur, Rijeka, Jugoslavien 1976;
Niels Larsen Stevns 1979; æresmedl. af Kunstakad. Kbh. 1981.
Stillinger og hverv:
Prof. i maleri, Kunstakad. Kbh. 1964- 80.
Udstillinger:
KE 1933, 1935-39; Linien (medstifter) 1934-37, 1939; Grønningen 1936-37,
1944-54, 1957, 1970, 1976-79; Corner og Høst 1938-42; Salon des Réalités
Nouvelles, Paris 1948, 1958-60, 1962-63, 1968; Gal. Denise René, Paris 1948- 52,
1961, 1963-64; Salon de Mai, Paris 1949, 1958-60, 1962; Pavillon Marsan, Louvre,
Paris 1950, 1958, 1960, 1962; Bien. de Menton 1951, 1953, 1955; Klar form, 20
artistes de l'EÉcole de Paris, Charl.borg m.fl. 1951-52; Mus. Nat. d'Art
Moderne, Paris 1955, 1957, 1966; Documenta, Kassel 1955, 1959, 1964, 1968;
Pittsburgh Internat., Carnegie Inst., Pennsylvania, USA 1955, 1958, 1961; Salon
Comparaisons, Paris 1960, 1962-63, 1968; bien., Venezia 1960, 1964; Den frie
Udst. 1961-75, 1980-93. Separatudstillinger: Tokantens Kunsthdl., Kbh. 1946
(s.m. Robert Jacobsen), 1948; Kunstforen., Kbh. 1949 (s.m. samme), 1955, 1985;
Gal. Denise René, Paris 1949-50, 1956, 1961-62; Skånska Konstmus., Lund 1955
(s.m. Olle Bærtling); Stedelijk Mus., Amsterdam 1955; Liljevalchs Konsthall,
Sth. 1956 (s.m. Olle Bærtling og Robert Jacobsen); Aarhus Kunstmus. 1958, 1980,
1982 (s.m. Jean Arp og Mogens Andersen); Tronhjems Kunstforen. m.fl. 1968-69;
Fyns Kunstmus. 1970; Kunsthalle, Kiel 1971 (retrosp.); Willumsens Mus. 1976;
Esbjerg Kunstmus. 1977 (s.m. Robert Jacobsen), 1980, 1984; Nordjyll. Kunstmus.
1980; Stat. Mus. for Kunst 1980, 1994 m.fl. (retrosp.); Kobberstiksaml. 1984
(tegninger, retrosp.), 1995 (grafik); Trapholt 1985; Henie-Onstad Kunstsenter,
Høvikodden m.fl. 1990; Glyptoteket m.fl. 1994 (sene værker).
Værker:
Maleri: Zeus og Hera på Idabjerget (1932, Stat. Mus. for Kunst); Erotikkens
Mystik. A. Introduktion (1933, Aarhus Kunstmus.); Den grønne firkant (1933,
Stat. Mus. for Kunst); Let svævende objekter. Svensk ko (1934); Maleri til digt
af Paul Eluard (1935, Aarhus Kunstmus.); Botanisk konfrontation. Botanisk
metamorfose (1936-37, smst.); Store mor. Opus II, no. 16 (1943, smst.); Vision.
Maleri til Arthur Rimbaud (1944, Stat. Mus. for Kunst); Dag. Offerscene (1945,
Silkeborg Kunstmus.); Opus 1, no. 1, (1948, Storstrøms Kunstmus.); Opus Rade de
Toulon, no. 4, (1951, Glyptoteket); Opus Tamaris no. 15 (1951, Mus. Nat. d'Art
Moderne, Paris); Espaces complémentaires terrorisés (o. 1952, IBM Danmark A/S);
Sirmione 1 (1953, Stat. Mus. for Kunst); Honfleur (1953, Gal. Börjeson, Malmö);
La Romaine (1954, Mus. d'Art Moderne, Liège); Opus Normandie (1955, Louisiana);
Cormeilles (1955, Aarhus Kunstmus.); Carpentras (1955, Norrköping Konstmus.);
Bayeux (1955, Mus. Espa¤ol de Arte Contemporaneo, Madrid); Sud-est (1956,
Louisiana); Esto es malo (1958); Mont-Blanc 2002 (1958); Orezza (1959-60, Gal.
Börjeson, Malmö); Peinture cinétique polychrome (1961, Modo Paper AB, Sverige);
Entre deux trains (1962, Nasjonalgal., Oslo); Black Trombone (1969, Stat. Mus.
for Kunst); Ajaccio Marine (1969, Kunsthalle, Kiel); Hommage à Casimir Malevitch
(1974, Stat. Mus. for Kunst); 30. april 1975. Glæde over sejren i Østen (1976,
Videnskabernes Selsk., Kbh.); Santa Lucia (1977, Konstmus. Ateneum,
Helsingfors); Mimertræet i sne (1984, Trapholt); Tao-vision. Huset i Gim Læ
(1985, Stat. Mus. for Kunst); Det gode håb. Triptykon (1990, Henie-Onstad
Kunstsenter, Høvikodden). Udsmykninger: Ungdomsgården, Husum (1944); Malgré tout
(1961, Aarhus Katedralsk.); 2 billedvævninger (1964, Hillerød Bibl.); 6 panneaux
(malerier I-VI, 1976, Rødovre Statssk.); Suite til Norge (2 malerier, 1968,
Holmens K., Kbh.); 3 posthume breve til Clara Jensen (1968, Det Da. Inst., Rom);
Pladsudsmykning (granitmosaik, 1970, Torvalmenningen, Bergen); Massakren ved My
Lai (maleri i 3 dele, 1971, Nordsøcentret, Hirtshals); Ålborghallens foyer
(1973); Koens historie (9 monumentale malerier 1973-84, oph. 1988, Trapholt);
Eloge à la maison Yougoslave (maleri i 6 dele, 1977, oph. 1981 i Musikhusets
foyer, Århus); Østre Landsret, 1. afd., Kbh., i foyer, store og lille retssal
(malerier, 1983-84). Tegninger og grafik: Repr. i bl.a. Kobberstiksaml.;
Trapholt; Aarhus Kunstmus.; Henie-Onstad Kunstsenter, Høvikodden; Mus. Nat.
d'Art Moderne, Paris. Scenografi: Historien om en soldat (1944, musikdrama af
Igor Stravinsky, Det kgl. Teater, Kbh.); Nattergalen (1946, opera af Igor
Stravinsky, smst). Skriftlige arbejder: Adsk. artikler og debatindlæg (bibliogr.
i: Stat. Mus. for Kunst m.fl., kat. 1994, 178-82); forelæsninger, Kunstakad.,
Kbh. (1964-80, ca. 300 båndopt., Stat. Mus. for Kunst). Bogudgivelser: Den
fremmede, 1945, genudg. 1989 (tegn. til digte af Christian Poulsen); Esto es
malo, 1965 (tegn.); L'homme nu, 1965 (tegn. og dagbogsnotater); Album, 1980
(introduktion og præsentation af 10 serigrafiske album 1964-75); 6 årbøger,
1981-86 (kalligrafier og dagbogsnotater).
Biografi:
Richard Mortensen er uden sammenligning den kunstner, der har betydet mest for
udviklingen af den abstrakte kunst i Danmark, ikke alene som udøvende kunstner,
men også som skribent, organisator og pædagog. Også internationalt har han gjort
sig stærkt gældende, siden o. 1950 som fremtrædende repræsentant for den
såkaldte l'École de Paris. Samtidig med optagelsen på Kunstakademiet engagerede
M. sig i 1930rnes avantgarde. Her var han en af initiativtagerne til gruppen og
tidsskriftet Linien, hvor surrealismens ideer blev ført frem. Under en
Berlin-rejse i 1931 så han en udstilling med værker af Kandinsky, en oplevelse,
der var stærkt befordrende for udviklingen af hans eget billedsprog. M.s
væsentligste arbejder fra 1930rne er udført i en surrealistisk stil, hvor
genkendelige figurer er kombineret med abstrakte tegn. Sideløbende med maleriet
blev der udført i stribevis af "automatiske tegninger", der i pagt med
psykoanalysens teorier opstod som meddelelser fra det underbevidste. Disse
tegninger, som regel tusch på papir, kunne være fuldgyldige kunstværker, eller
de kunne bruges som stof til maleriet, en metode M. siden hen ofte benyttede sig
af. En væsentlig inspiration var også mødet med perceptionspsykologien, specielt
gennem studier af Edgar Rubins Synsoplevede Figurer, udgivet i København 1915.
Psykoanalysen, perceptionspsykologien og en vedvarende dialog med Kandinskys
teorier blev hovedelementerne i M.s fremtidige virksomhed. Årene 1940-46 må
betegnes som et intermezzo. Dels var M. engageret i opgaver med udsmykning og
scenografi, dels ændredes det kunstneriske udtryk radikalt til en form for
ekspressionisme, en stil, han dog snart forlod og ikke siden vendte tilbage til.
Ikke desto mindre foreligger der fra disse år en række værker, fuldt på højde
med, hvad Cobra-malerne senere kunne præstere, f.eks. Vision. Maleri til Arthur
Rimbaud (1944). Den afgørende ændring i M.s livsforløb var beslutningen om at
forlade Danmark. I 1947 rejste han til Frankrig, hvor han hurtigt kom i kontakt
med det ansete Galerie Denise René i Paris. Her blev han optaget i kredsen af
faste udstillere, og med et nyudviklet, rent abstrakt maleri blev han også snart
en del af den franske avantgarde. Det internationale gennembrud fandt sted i
begyndelsen af 1950erne, hvorefter M. har udstillet over det meste af verden,
både separat og sammen med andre europæiske kunstnere. I løbet af de 17 år,
opholdet i Frankrig kom til at vare, udviklede M. sit udtryk i en særdeles
omfattende produktion. Fra disse år findes der således også en række af
ypperlige værker, hvor Opus 1, no. 1 (1948) kan stå som eksempel på den nye,
abstrakte linie og Esto es malo (1958) som et af flere højdepunkter i forløbet.
I 1964 var det parisiske kunstliv ikke længere, hvad det havde været, idet
kraftcenteret for den abstrakte kunst var flyttet til New York. I stedet for at
følge strømmen af kunstnere til USA valgte M. at vende hjem til Danmark, hvor
netop en ny udfordring ventede, professoratet ved Kunstakademiet. Her kom M. til
at yde en enestående, pædagogisk indsats, hvor hans omfattende viden og evnen
til at analysere og fremlægge kunstneriske problemstillinger kom en hel
generation af unge kunstnere til gode. Også i privatlivet skete der en ændring,
idet M. i 1965 blev gift med Inger Margrete (Charlotte) Hartman. Parret slog sig
ned i Ejby ved Bramsnæsvig, og på denne måde fik M. både et fast holdepunkt i
tilværelsen og inspirerende omgivelser til endnu mange års arbejde. Sideløbende
med professorgerningen fortsatte M. sin egen virksomhed med uformindsket styrke,
ofte inspireret af udfordringer i forbindelse med undervisningen. I de 16 år, M.
var professor, udførte han en række betydningsfulde, monumentale værker og flere
store udsmykninger. Spændvidden, fra umiddelbar skønhed og harmoni til det
voldsomt monumentale, kan opleves ved sammenligning af 2 af periodens
hovedværker, Ajaccio Marine (1969) og Massakren ved My Lai (1971). Førstnævnte
er et stort atelierbillede i klassisk format, opbygget af organiske former og
klingende rene farver. Titlen henviser til Korsika, den franske lokalitet, M.
holdt mest af. I det over 9 meter lange My Lai-billede udfoldes med pågående
styrke en Rubin-inspireret formfamilie, der helt bemægtiger sig det omgivende
rum. Billedet henviser til den episode, der for alvor henledte verdens
opmærksomhed på USAs grusomme engagement i Vietnam-krigen. Senere fulgte M.
værket op med 30. april 1975. Glæde over sejren i Østen (1976). Da M. i 1980 gik
på pension, benyttede han lejligheden til helt at trække sig tilbage fra det
offentlige liv. Med en næsten asketisk livsførelse og en høj grad af
arbejdsdisciplin blev de følgende år ikke mindre aktive. Daglige tegneøvelser i
form af kalligrafi, papircollager som forlæg for grafiske suiter og adskillige
serier af malerier. Hertil flere udsmykninger. Mimertræet i sne (1984) og
billedrummet Koens historie (1988) er periodens højdepunkter. Under mottoet
"tilbage til kilderne" er M. her gået bag om livsværket og har i en slags
kunstnerisk testamente peget på de elementer og impulser, han fandt mest
betydningsfulde for livsforløbet. Udviklingen af det rent abstrakte billedrum,
opbygget af stærkt farvede flader og figurer, må betegnes som dybt original og
som M.s betydeligste indsats. Det kan være vanskeligt at give en generel
beskrivelse af denne indsats, idet M. gang på gang har budt på nye, overraskende
udtryk. Dog har arbejdet altid været præget af ønsket om at udvikle et
elementært synssprog i anvendelsen af punkt, linie, form, flade, rum og farve.
M. var en særdeles dreven håndværker og kunstner, og derfor kan det være en
ganske særlig oplevelse at efterspore hans håndtering af billedsproget. For M.
blev arbejdet med billedelementerne et middel til synliggørelse af et idéindhold,
nemlig det billedstof han betegnede som "billedets egentlige tema". Ofte er der
i de karakteristiske billedtitler henvisninger til personer, steder eller
hændelser, der har haft betydning, eller måske til en myte. Dette tematiske
indhold er et kompleks, der udvikler sig alt efter beskuerens engagement.
Erkendelsen af, at M.s billeder altid er en syntese af et åndeligt indhold og en
nøje udvalgt, synliggørende form, er grundlæggende for forståelsen af hele
virksomheden. Ved siden af arbejdet i atelieret tilegnede M. sig livet igennem
en omfattende teoretisk indsigt i de videnskaber, der beskæftiger sig med
billeddannelsens fænomener, også på det metafysiske plan. I denne sammenhæng har
han siden sin tidligste ungdom været optaget af zenbuddhismen, der er dybt
forbundet med klassisk kinesisk og japansk tuschmaleri. En væsentlig del af
livsværket har således direkte udspring i den kalligrafiske tradition, Østens
kunstnere har betegnet som "penselens dans og tuschens sang".
Litteratur:
Ejner Johansson: R.M., 1962; Poul Borum i: Louisiana Revy 1970, 1, 6-10
(interv.); Ejner Johansson i: Samme, 15f; Troels Andersen i: Cras VIII, 1975,
5-11; Jan Würtz Frandsen: R.M., Ungdomsårene 1930-40, 1984; samme: R.M. som
scenograf 1942-46, 1984; Esbjerg Kunstforen. (udg.): Linien 1934-1939, 1984 (faksimileudg.);
Sven Jørn Andersen i: R.M., Trapholt 1985, 3-5, 28-32; Bent Hacke i: Samme, 5-7;
Christian Derouet i: R.M., Kunstforen., Kbh. 1985; Sven Jørn Andersen: R.M. og
Koens historie, Trapholt 1990; Jan Würtz Frandsen: R.M., Afklaringens år
1940-58, 1992 (disputats); Alex Steen i: Kunstavisen, 1, 1993, 12f (nekr.);
Pontus Hultén i: R.M., Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1994, 12-27; Per Hovdenakk i:
Samme, 74- 91; Meir Stein i: Samme, 108-20; Charlotte Mortensen i: Samme,
129-52; Flemming Friborg i: R.M., Glyptoteket m.fl. 1994, 7-18; Jan Würtz
Frandsen i: Periskop 3, 1994, 27-55; samme: R.M. L'Oeuvre graphique 1942-1993,
1995. Avisartikler: Holbæk Amts Venstrebl. 14.9.1968 (Niels Glavind, interv.);
Pol. 10.6.1985 (Pierre Lübecker); 13.1.1993 (Peter M. Hornung, nekr.); 12.2.1994
(Øystein Hjort); 24.10.1995 (Peter M. Hornung); Aarhuus Stiftstid. 11.10.1970
(Georg Andresen, interv.); 12.7.1985; Berl. Tid. 16.3.1986 (Virtus Schade,
interv.); Jyll.p. 23.10.1990 (Ib Sinding); 28.11.1995 (Bent Irve); Weekendavisen
11.-17.2.1994 (Poul Erik Tøjner).
Stig Krabbe Barfod (prod.): Tegn i øst og vest, DR TV 11.7.1985; Jørgen
Mortensen: Taovisioner 1989, musik til R.M., elektronisk komposition i 10
satser, kassettebånd, Trapholt 1990.
***
Født 22. oktober 1910 i København.
Uddannelse: Kunstakademiet i København 1931-1932
Medlem af den frie udstilling.
Debut: Kunstnernes Efterårsudstilling 1933.
Udstillinger bl.a.:
Linien 1934
Grønningen 1944
Documenta II Allemagne, Cassel, 1959
Biennalen i Venedig 1960
Den frie udstilling 1961
Documenta III Allemagne, Cassel, 1964
Vandreudstilling i Norge 1968-1969
Louisiana 1970
Kunsthalle i Kiel 1971
Statens Museum for Kunst 1980
Udsmykninger bl.a.:
Odense Universitet
Århus Universitet
Østre Landsret
Holmens Kirke
Ålborghallen
Øvrigt bl.a.:
Eckersberg-medaljen i 1949
Thorvaldsens medalje 1968
Æresmedlem af Kunstakademiet 1980
Galleri Heede & Moestrup - www.HeedeMoestrup.dk