GALLERI

-------

HEEDE & MOESTRUP

BORGERGADE 17D 1300 KØBENHAVN K

 

CARL-HENNING PEDERSEN 90

 

90 GRAFISKE ARBEJDER

 

4. oktober - 26. oktober 2003

Som et supplement til Statens Museums retrospektive Carl-Henning Pedersen udstilling i anledning af kunstnerens 90-års dag indvier GALLERI HEEDE & MOESTRUP vore nyåbnede lokaler BORGERGADE 17D, 1300 KØBENHAVN K med en udstilling omfattende 90 grafiske arbejder

af Carl-Henning Pedersen.

Skønt kunstneren udførte sine første originalgrafiske arbejder i 40rne primært til tidsskrifter som Helhesten, Cobra og Grafik og Lyrik - omfatter hans grafiske produktion næppe mere end max.

150 grafiske arbejder. Det er således en betragtelig del af hans grafiske værk, der er samlet på denne udstilling; den til dato største samlede præsen- tation af Carl-Henning Pedersens grafik.

Det var Louisiana Museum, der først i 70erne fik motiveret kunstneren til efter mange års pause atter at engagere sig i grafikken og på det parisiske værksted Clot, Bramsen et Georges over en årrække at udføre en række farvelitografier, og senere farvetræsnit, der hyppigt blev udgivet af Louisiana. Mange af dem udstilles på vor udstilling.

I 1985 udførte Carl-Henning Pedersen hos Arts Litho, Paris, den poetiske og elskede serie H.C Andersens Eventyr på 24 farvelitografier, kunstnerens største samlede grafiske værk (der vises i sin helhed på udstillingen).

I begyndelsen af halvfemserne gjorde den franske mestertrykker Robert Dutrou (der i mange år trykte raderinger for bl.a. Miró) Carl-Henning Pedersen interesseret i farveradering med akvatinte, den ædleste af alle grafiske teknikker, og i 1992 udførte kunstneren dels en serie på 11 fremragende farveraderinger i overformat (95x65 cm) samt 6 imponerende farveraderinger på 140x110 cm. Samarbejdet intensiveredes de følgende år, hvor Carl-Henning Pedersen udførte en lang række farveraderinger hos Dutrou, hovedværker i kunstnerens grafiske værk.

Vi er glade for at kunne præsentere de fleste af disse (inkl. samtlige 6 store raderinger) på denne udstilling.

 

FERNISERING: LØRDAG 4. oktober 12-15.00

- hvor vi byder på et glas.

Åbent under udstillingen: TORSDAG & FREDAG 13-17.30

LØRDAG & SØNDAG 12-15.00

 

GALLERI HEEDE & MOESTRUP, BORGERGADE 17D,1300 KØBENHAVN K.

TEL. 33146474 - FAX 33143499.

 

www.HeedeMoestrup.dk - hm@HeedeMoestrup.dk

 

***

 

Vintermøde

Vintermøde - Carl-Henning Pedersen


Vintermøde - Carl-Henning Pedersen i større format

Nattergalens sang

Nattergalens sang - Carl-Henning Pedersen


Nattergalens sang - Carl-Henning Pedersen i større format

Skæbnefuglen

Skæbnefuglen - Carl-Henning Pedersen


Skæbnefuglen - Carl-Henning Pedersen i større format

 


http://www.HeedeMoestrup.dk/